| |
The STUDIA UNIVERSITATIS BABEŞ-BOLYAI issue article summary
The summary of the selected article appears at the bottom of the page. In order to get back to the contents of the issue this article belongs to you have to access the link from the title. In order to see all the articles of the archive which have as author/co-author one of the authors mentioned below, you have to access the link from the author's name. |
|
| |
Abstract: Et kort notat om Ibsens brug af titler og navne. Forfatterens valg af titel og personnavn i sine værker giver os sædvanligvis nogle vigtige oplysninger om tid, sted og miljø. Men derudover kan der ligge en række signaler om stil og genre og om forfatterens holdning til sine personer. Endvidere har de forskellige tidsaldre deres foretrukne titler og navne, ligesom de enkelte perioder i et forfatterskab er karakteriseret ved en bestemt navnepraksis. Ibsens digtning er i så henseende typisk, og i øvrigt giver hans samlede produktion forfattet over et halvt århundrede et rigt materiale til en onomastisk undersøgelse. Det omfatter 22 titler, 257 navngivne personer og et meget stort antal unavngivne. Men mens gennemsnittet af såvel navngivne som unavngivne personer er relativt højt i de tidlige ”romantisk-historiske” stykker (15 navngivne og tit endnu flere unavngivne), så falder antallet til under det halve i såvel de ”realistiske” samfundsdramer, som i de ”symbolske” stykker. Men samtidig er det interessant at bemærke, hvorledes Ibsen i begge disse grupper ofte benytter symbolske titler og navne. Et dukkehjem er i denne forbindelse symptomatisk. Ibsens benyttelsen af symbolske navne og titler, der ofte henviser til andre litterære værker og tidsaldre, ikke mindst af gammelnordisk oprindelse, gør det ofte vanskeligt at ”få fat i” det intertekstuelle element og måske umuligt at oversætte. Artiklen er et forsøg på gennem fremdragelsen af nogle få eksempler at belyse dette forhold. |
|
